Tre fede festtyper til sommeren

0

Mørket er over Danmark, og vejret udenfor vinduet er ikke just noget at råbe hurra for. Men vi går lysere tider i møde, og vi har en god ting at se frem til; Sommerens mange fester. Vi har samlet fire inspirerende festformer for dig, der går hele vejen.

Den klassiske temafest

Temafester har været her lige så længe, vi mennesker har haft noget at fejre. Så der er her tale om en klassiker af rang men også en evig kilde til glæde og gode stunder. Måske de klassiske vinkler til temafesten er udvandet. 80’er-fest, karnevalet eller den klassiske udklædningsfest er måske ikke lige at ønske, men der er masser af inspiration at hente ude i verden. I Mexico fejrer man årligt de dødes dag, som er en farverig fest fuld af dødningehoveder. Måske du kender denne fra James Bond: Spectre, hvor der for festes for fuld sving. Du kan også hente inspiration fra netop filmens verden, hvor Sex And The City-universet byder på sjove elementer, ligesom Godfather-triologien giver inspiration til en klassisk italiensk sommerdag. Find noget, der interesserer dig og brug det til din fordel.

Vær vært for en koncert

Det nære og autentiske hitter i disse år. Og hvad kan være mere autentisk end at invitere venner og familie til en oplevelse, som kun de får. Det er blevet mere og mere populært med såkaldte home-sessions med diverse musikere. Og måske bliver 2018 året, hvor du skal være vært for din første musikalske sessions. Mange musikere lader sig booke til intimkoncerter for får mennesker, og ofte har de ikke brug for andet end forstærker, guitar og mikrofon. Find en kunstner i nærområdet, som virkelig fanger din stil og arranger en intimkoncert med lidt drikkelse, god mad og god musik. Det er en fantastisk måde at opleve nye ting på – og så sker det i trykke rammer.

Gennemført vejfest styrker naboskabet

Den klassiske vejfest er desværre noget, vi danskere ikke længere bruger så megen tid på. Tidligere var det en årlig tradition med telt, fælles aktiviteter og sang til den lyse morgen. Men fællesskabet og den nære relation er vigende i forhold til tidligere. Måske er det i år, at du skal rystes sammen med naboerne fra vejen. Ofte går man sammen om at indkøbe og eje remedierne til fest på vejen. Havetelt, borde og stole, pynt, guirlander, lyskæder og beachflag for vejens årlige fest er blot nogle af de ting, man kan gå sammen om at købe. Nogle beboerforeninger går sammen og fejrer et årligt event. Det kan for eksempel være sæbekasseløb, presning af årets æblemost eller måske den årlige grisefest. Mulighederne er mange, og det er på tide, at vejfesten igen bliver årets højdepunkt og samlingspunkt.

Sommeren er på vej, og det bliver et brag af en sommer, hvis du allerede nu inviterer til en anderledes form for sommerfest.

Share.

About Author

Leave A Reply