Vask dine dyner og puder for at slippe for støvmider

0

Hvis du vågner om morgenen, og dine øjne klør mere end de plejer. Så kan det være, fordi du har støvallergi. Hvis dette er tilfældet, så bør du vaske dine dyner og puder lidt oftere.

Sådan vasker du dyner og puder

Det er vigtigt, at du vasker og lufter det så ofte som muligt. Det anbefales, at man vasker dynen mindst én gang om året og gerne mere, men din pude bør du vaske 3-4 gange om året. Til gengæld så bør du vaske dem oftere, hvis ikke du skifter dem mellem sommer og vinter.

Temperaturen
Når du skal til at vaske dem, så er det vigtigt, at du vasker dem ved den rigtige temperatur. Det anbefales, at man vasker dem ved mindst 60 grader, fordi det er først ved denne temperatur, at støvmiderne dør. Du bør dog huske at kigge på vaskesymbolerne, inden du vasker, især set i forhold til centrifugering, fordi så holder dynerne og puderne længere, og fyldet bliver ikke ødelagt.

Vaskemiddel
Du kan vælge at bruge vaskemiddel, der er speciallavet til netop denne type vask eller benytte et vaskemiddel, der ikke indeholder parfume eller enzymer. Til gengæld så bør du ikke bruge skyllemiddel.  

Den rigtige tørring

Hvis du gerne vil tørre det i en tørretumbler, så afhænger tiden af, hvor store din dyne og pude er, samt tørretumblerens kapacitet. Det vigtigste er dog, at begge dele er helt tørre, når du tager dem ud af tørretumbleren. Et lille trick er, at du kan bruge en tennisbold. Hvis du putter en tennisbold ind i tørretumbleren sammen med det andet, så sørge den for, at fyldet inde i dynen ikke klistrer sammen, og derved tørrer de hurtigere. Du kan også benytte andre metoder, men det er vigtigt, at du gør et eller andet, fordi ellers kan du risikere at stå med en klumpet og våd dyne.

Share.

About Author

Leave A Reply