Arbejdsmiljøloven er en rammelov fastsat af Arbejdsministeren og Arbejdstilsynet, hvor målet er at skabe et større hensyn til blandt andet forbedret sikkerhed og sundhed. For at opnå et bedre arbejdsmiljø med eksempelvis lavere sygefravær er den enkelte virksomhed nødt til aktivt at gøre en indsats. Dette sker blandt andet ved at virksomhederne – heriblandt restauranter, cafeer og barer – er forpligtede til at lave en arbejdspladsvurdering (APV). Hensigten med en APV er at denne medfører et bedre arbejdsmiljø med lavere sygefravær, mindre udskiftning af medarbejdere og en øget arbejdsglæde for alle. Bliv klog på arbejdsvurdering her.
Vigtigt at vide
Hvis man skal til at lave en APV, er der selvfølgelig nogle ting, man skal vide og være opmærksom på, inden man går i gang. Det er eksempelvis rart at vide, at Arbejdstilsynet ikke skal godkende en APV – der bliver udelukkende ført tilsyn med, at denne bliver gennemført i overensstemmelse med den gældende lov. Den enkelte virksomhed vurderer altså selv, hvilke metoder og redskaber man vil benytte sig af. Herudover er der nogle andre ting, man skal være opmærksom på:
- APV’en skal være skriftlig og tilgængelig for alle medarbejdere
- APV’en skal udarbejdes i samarbejde med ledelse og medarbejder (evt. ved en arbejdsmiljøorganisation)
- APV’en skal løbende revideres i forhold til ændringer og ny erfaring i forhold til forbedring af arbejdsmiljø (skal som minimum revideres hvert tredje år)
- APV’en skal indeholde fem grundfaser – identifikation og kortlægning, beskrivelse og vurdering, inddragelse af sygefravær, prioritering og handlingsplan og opfølgning på handlingsplanen
Danmarks natteliv og spisesteder løfter i flok
Når man er ejer af enten en restaurant, café, bar, et diskotek eller lignende, stilles der en masse krav, man skal tage stilling til. Det kan godt være en uoverskuelig opgave for den enkelte, hvorfor Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC) er gået sammen i en slags forening til at være behjælpelig med dette. Medlemmer af DRC kan altså blandt andet få hjælp til at danne sig et overblik over regler og krav samt få juridisk støtte. Har man eksempelvis problemer med sin APV, kan man hos www.thehost.dk læse mere samt blive medlem af DRC og eventuelt få hjælp til at udarbejde denne.