Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg skal vælge en kombiovn?

0

Noget af det, du skal være opmærksom på, når du vælger en kombiovn, er størrelse, funktioner, sikkerhed og pris.

En kombiovn vil typisk være en almindelig ovn, der er kombineret med en mikrobølgeovn, eller en almindelig ovn kombineret med en dampovn. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvilken kombination der er tale om, når du skal købe en kombiovn. Der findes både store og små kombiovne. Det er derfor både muligt at få en lille fritstående kombiovn eller en stor indbygningskombiovn.

Selvom kombiovnene ser ud til at have den samme størrelse udenpå, kan der godt være forskel på, hvor mange liter selve ovnrummet kan indeholde. Det er derfor vigtig at kigge på literangivelsen for ovnrummet på de forskellige modeller. Prisen kan svinge meget, alt efter størrelse og hvilken kombination der er tale om. Kombiovne med dampfunktion ligger oftest i den dyre ende af prisskalaen.

kombiovn

Noget af det, du også skal være opmærksom på, er sikkerhed. Der kan være forskel på, hvor varm ovnen bliver udenpå under brug. Har du børn, kan det derfor være en god idé at holde ekstra øje med, hvilke sikkerhedsforanstaltninger de forskellige modeller har. Her er det også en god idé at kigge efter, om der er børnesikring på ovnen, så børn for eksempel ikke kan komme til at åbne ovnen, når den er tændt.

Noget andet, det kan være vigtigt at kigge på, er kombiovnens rude. Hvis det er nemt at se ind, kan du bedre holde øje med din mad, og derved undgå at skulle kigge til maden hele tiden. På den måde sparer du energi, da ovnen skal bruge ekstra energi på at holde den rigtige temperatur, hvis lågen åbnes meget, når du for eksempel bruger dampfunktion eller varmluft.

Hvis du godt kunne tænke dig at se en video af, hvordan en kombiovn fra Siemens fungerer, har WhiteAway lavet en video om det her: https://www.youtube.com/watch?v=v2LZdsCNV3s.

Vi håber, at du fik noget ud af artiklen, og at den kunne hjælpe dig godt på vej i forbindelse med dit køb!

Share.

About Author

Leave A Reply