Undgå slidt hår og spaltede spidser

0

Mange kender til problemet med tørt slidt hår. Det har et mat skær og ser trist og glansløst ud. I visse tilfælde er håret også spaltet og skadet. Men spaltede spidser og slidt hår er et problem, man nemt kan forebygge og sommetider helt undgå.

Én af de helt store synder i forhold til slidt hår er stylingsredskaber som glatte- og krøllejern og føntørrer. Varmebehandling af håret slider meget på hårstråene. En løsning er at kun bruge redskaberne til særlige begivenheder, og ellers er det vigtigt at investere i en god varmebeskyttelse til håret. Mange mærker laver produkter, der er særligt designet til at beskytte håret så meget som muligt under stylingen. De kommer både som spray, lotion eller gele.

Giv frisøren et besøg

Sommetider er håret så slidt og spaltet, at det bedste at gøre er at besøge frisøren og blive klippet. Men generelt er det et godt råd at blive klippet ofte – mange frisører råder at blive klippet en gang hver tredje måned. Med en oftere klipning er man sikret sunde spidser, og det er også det, der gør, at man kan få langt og sundt hår.

Noget andet, der kan slide meget på håret, er hårelastikker. Hvis man tit går med hestehale, kan det derfor være en god idé at lade håret hænge løst engang i mellem eller sætte hestehalen på en anden måde, end man plejer. Når man laver den samme hestehale hver dag, bliver håret nemlig slidt det samme sted af elastikken hver gang. Det er heller ikke ligegyldigt hvilke elastikker, man bruger. Man skal så vidt muligt undgå hårelastikker, der er hæftet sammen med et metalstykke – metalstykket slider nemlig ekstra meget på håret.

Brug de rette produkter

Desuden er det vigtigt at pleje ens hår med de rette produkter. Selvom en shampoo ikke hjælper, når først håret er spaltet, kan gode hårplejeprodukter gøre rigtig meget forebyggende arbejde. Slidt og spaltet hår er ofte et resultat af tørt hår, som mangler fugt. Derfor er det en god idé at lede efter hårprodukter, der lover håret fugt og glans.

Share.

About Author

Leave A Reply