Børn elsker sjov og leg. Derfor bør et børneværelse være et sjovt og inspirerende værelse, hvor der er plads til kreativ leg og nye idéer. Som forælder kan du gøre mange forskellige små ting, for at gøre børneværelset til et sjovt sted for dine børn at lege. Her får du en række idéer til små ændringer, som dit barn vil elske, og som ikke koster dig en formue.
Ryk rundt
Somme tider skal der ikke de store ændringer til, før børnene synes det er nyt og spændende. En billig måde at lave børneværelset nyt og spændende på er ved at rykke lidt rundt på de nuværende møbler og legetøj. Du kan for eksempel bytte om på sengen og reolen med legetøj, eller flytte legetøjet hen i kommoden i stedet for skabet. Der skal ofte bare små ændringer til. Du kan med fordel tegne en skitse inden du går i gang, for at være sikker på, at der er plads til ændringerne.
Køb en ny og sjov seng
Hvis du har budget til at købe lidt nye ting til projektet, kan du købe en ny juniorseng til dit barn. Juniorsenge kan få i alverdens farver og modeller, og nogle kan endda fås med dit barns yndlingsfigur eller store forbillede på. Juniorsenge kan blandt andet fås med Frost, Thomas Tog og Biler, så der er noget til enhver smag, uanset dit barns køn. Hvis I ikke ønsker noget bestemt motiv, kan juniorsengene også fås med et mere neutralt prinsesseslot, en brandbil eller med fodbolde på. Hvis du som forælder ønsker en mere neutral juniorseng, fås de også ensfarvede.
Mal væggene
Hvis I er fint tilfredse med møblerne i værelset, kan en anden mulighed være at male væggene på børneværelset. Det er et lidt mere tidskrævende projekt end de andre, men resultatet kan gøre en stor forskel på værelset. I kan vælge at male alle væggene i barnets yndlingsfarve, eller hvis I synes det bliver for meget, kan I nøjes med at male én af væggene. Uanset om I maler én eller flere vægge, kan det være med til at ændre værelset markant, og gøre det sjovt at lege og være kreativ i værelset igen.