Alger er ikke særlig pænt at se på, men det kun rent kosmetisk. Alger gør ingen skade. Vil du gerne af med algerne bør du gøre det med omtanke. Ellers risikerer du at gøre skade på dit tag eller dine mure.
Alger elsker fugt
Der hvor der er skygge og fugt, der vil der ofte komme alger. Fugten er nemlig vækstbetingelse numero uno for alger. Algerne vil også gerne have sol og næringsstoffer, så kan de bedre gro og brede sig. Udtørrer algerne vil de i sidste ende dø. De færreste ved at algerne kan sammenlignes med svampe. Udtørrer algerne uden at dø, så vil de gå i dvale indtil der igen opstår fugt. Så vil de atter fortsætte med at vokse.
Hvad med tag eller murværk?
Du kan tage det helt roligt. Hverken tag eller murværk tager skade af alger. Forskning har vist, at algerne ikke nedbryder de materialer som de vokser på. Som sagt, så er alger kun et æstetisk problem. Men helt ufarligt er det ikke. Alger vil nemlig nemt kunne forvandle en terrasse eller en gangsti til den rene glidebane.
Du vil gerne af med algerne?
Som langt de fleste, så mener du sikkert at algerne skæmmer og vil gerne af med dem. Hvis du har alger på murværk, sokkel eller pudsede flader, er det ofte nok med børste og vand. Hvis det ikke klarer det, så kan du prøve et algemiddel. For at sikre dig at overfladen kan tåle midlet, bør du teste det på et lille areal som ikke er specielt fremtrædende.
Har du alger på taget, er det ikke en god ide at forsøge at fjerne dem. Du kan nemt komme til at beskadige taget, ved at gå rundt på det. Dernæst vil en afrensning ofte gøre taget mere ru, og gæt så hvad der sker… Flere alger! Går det helt galt, kan du få vandskade på dit loft, som hvis det ikke opdages kan sætte sig til skimmelsvamp.
I stedet for at fyre op under højtryksrenseren, kan du lade fagfolk varetage algebehandling af taget. Så er du sikker på at opgaven er i gode hænder.