Det kan nogle gange være forandringer, der fryder, særligt når det kommer til træning, og bagdelen alt for ofte er limet fast til sofaen. Så handler det om at gøre noget sjovt og anderledes, så det kan føles tiltalende at rejse sig fra den behagelige bløde seng eller sofa. Vi kigger nærmere på 3 nye og sjove motionsformer, der måske kan få dig op at stå og inspirere dig.
Fokus: Ben, balder og mave
Balletdansernes barretræning er inspiration til denne slags motionsform, der kaldes Pulsing barre. Her lægger man fokus på balder, mave og ben og laver kombinerende bevægelser, der får musklerne til at syre og øvelser, der giver styrke til kroppen. Der er tale om en slags pilates med såkaldt core- og åndedrætstræning kombineret med ballet. Man står ved en barre, hvor musklerne bliver trænet 360 grader, og hvor du vil mærke en opstrammende effekt ved at stå, fremfor at ligge ned og lave styrkeøvelser.
Terapeutisk motion: Ryst kroppen
Shaking er en ny, anderledes og sjov motionsform. Nogen vil måske spørge sig selv, om dét at ryste kroppen kan kaldes for motion, men det kan det faktisk. Det er en terapeutisk motionsform, hvor rystelser i kroppen går ind og beroliger nervesystemet. Det kan ske gennem dans, og ved at aktivere nervesystemet, opnår man også en bedre blodtilstrømning i rygsøjlen.
Er du generet af ømme muskler, ophobning af affaldsstoffer, måske du har spændte kæber og løftede skuldre grundet kontorarbejde, så kan ”shaking” være en motionsform lige for dig.
Ingen undskyldning – 7 minutters træning
Med denne motionsform er der ingen dårlig undskyldning for ikke at komme til at træne. Det handler blot om at finde 7 minutter hver dag på at lave nogle træningsøvelser, som du henter gennem en app. Man bliver guidet gennem hele programmet, og der er 12 øvelser, som udføres á 30 sekunder med hhv. 10 sekunders pause imellem. Her er det vigtigt at presse sig selv, hvis man vil opnå resultater på de 7 minutter.
Tip: Køb et par lette håndvægte, som du kan supplere med til de forskellige øvelser, så det bliver en anelse hårdere og udfordrende. Klik her.