Jeres store dag venter rundt om hjørnet og I er ved at drukne i bryllupsforberedelser. Så hvad er lige det vigtigste at have styr på? Vi har samlet en tjekliste i denne artikel med noget af det, som I skal have styr på inden bryllupsklokkerne ringer.
Budgettet
Noget af det vigtigste at have styr på i forbindelse med bryllupsforberedelser er jeres budget for, hvor meget jeres bryllup må komme til at koste. Det er vigtigt at I på forhånd overvejer, hvor mange penge I har til rådighed, og om det er et realistisk beløb for at holde jeres bryllup på den måde I gerne vil.
Når I har lagt budgettet, er det en fordel at have lidt ekstra penge til rådighed, i forhold hvad I regner med at bruge. Der er nemlig altid noget, som er lidt dyrere end I havde forventet og der kommer sikkert også et par udgifter, som I ikke havde regnet med, og derfor er det vigtigt at I har lidt penge klar, så jeres bryllup kan blive helt perfekt.
Tøjet inklusiv ringene
Det næste som er vigtigt at have styr på er tøjet og ringene, som er noget af det vigtigste til et bryllup. Men det har I sikkert allerede styr på, så vi springer hurtigt videre til næste punkt.
Gæsterne
Næste punkt på listen er jeres gæster. I har sikket inviteret en masse familie og venner til brylluppet og det kan derfor godt være svært at overskue, hvem der har meldt at de kommer og hvem der har meldt afbud, hvis I ikke sørger for at have en liste. Men hvis I laver en liste med alle dem I har inviteret og skriver efterhånden, som de melder tilbage vil I få et langt bedre overblik over jeres gæster.
Der skal samtidig også laves en bordplan, som godt kan tage mere tid end man lige forventer, da bordplanen skal gå op med hvem der sidder hvor. Derfor er der en fordel, hvis I begynder på bordplanen i god tid.
Papirerne
En af de mere kedelige ting, som I også skal have med i jeres bryllupsforberedelser er de forskellige papirer, der skal ordnes i forbindelse med et bryllup. De to vigtigste papirer er ægteskabserklæringen og vielsesattesten, som er vigtige for, at I bliver gift på en god måde.
Samtidig kan I overveje, om der er andre papirer som ville være gode at lave i forbindelse med at I bliver gift. Det kan fx være at papirer som ægtepagt vil være relevant for jer. En ægtepagt er måske ikke det første man har lyst til at tænke på, når man snart skal skiftes da det handler om hvordan I er stillet i tilfælde af en skilsmisse. Men selvom det ikke er rart at tænke på, er det vigtig at overveje.
Brudevalsen
Det sidste som I skal have helt styr på inden den store dag er brudevalsen. Det er en klar fordel hvis I øver jer lidt derhjemme på brudevalsen, så I har helt styr på den når middagen er færdig og det er tid til danse brudevals.
I kan finde mange videoer på fx YouTube hvor I kan lære hvordan man danser brudevals, hvis I ikke er de stærkeste dansere. At lære at danske brudevals er en hyggelig aktivitet som faktisk kan være et sjovt afbræk fra de øvrige forberedelser.
Og så er der bare tilbage fra vores side at huske jer på at nyde dagen sammen med jeres familie og venner. Hvis I kunne tænke jer flere råd til et godt bryllup og ægteskab kan I kigge på godtgift.dk.