Sådan laver du akrylnegle derhjemme

0

Ønsker du lange, smukke og holdbare negle, men har du ikke tiden eller pengene til, at få dette lavet i en neglesalon? Så er her muligheden til dig. Med denne guide kan du lave akrylnegle derhjemme, som både er smukke og holdbare, og som du kan designe præcis som du ønsker, de skal se ud. Akrylnegle er dannet ud fra væske og pulver, som bliver utrolig holdbart når det er tørret.

 

Sådan forbereder du dine negle

For at kunne lave akrylnegle derhjemme, er det vigtigt, at du har de rigtige materialer til dette. Disse materialer kan du købe på internettet, hvor du også vil kunne læse meget mere om akrylnegle, og hvordan du laver du dem.

Det er vigtigt, at du sørger for, at dine neglebånd er skubbet tilbage, inden du begynder. Derudover skal dine negle også være rene og fri for fedt. Når du har gjort dette, skal du overveje om du vil have akrylnegle med tipper, eller akrylnegle, som er opbygget over forme. Med akrylnegle med tipper, skal du finde en akrylnegl, som passer til hvert enkelte af dine egne negle. Disse akrylnegle limer du fast på dine egne negle. Herefter filer du neglene, så de får den ønskede længde og form. Ønsker du i stedet akrylnegle, som opbygges over forme, skal du først sætte disse forme ind under dine egne negle. Med væsken og pulveret, danner du en akrylmasse, som du påfører på din egen negl samt formen. På den måde får du den ønskede længde og form. Når akrylmassen er tør, fjerner du formen, og du har nu de negle du ønsker dig.

 

Øvelse og tålmodighed

Det kræver øvelse og tålmodighed at lave akrylnegle, men når du først har lært dette, vil du både kunne spare tid og penge. Du ville kunne lave præcis de negle, du ønsker dig, og du vil kunne skifte akrylnegle, så ofte du vil. Det er kun dig selv og din fantasi der sætter grænser for, de negle du kan lave, og du vil aldrig have kedelige og slidte negle igen.

Share.

About Author