Køb og sælg elektronik brugt og spar penge

0

Er det på tide at udskifte mobiltelefonen med en nyere model? Er din skærm efterhånden så ridset, at du ikke længere kan se, hvad der står? Holder din telefon kun strøm et par timer? Er din laptop afhængig af at være tilkoblet strøm for at fungere? Vil du have opgraderet til computer med en hurtigere og nyere version? Så skal du måske overveje at sælge din gamle elektronik og købe nyt udstyr brugt.

Brug online salgssider

Efterhånden findes der massevis af steder på internettet, hvor du både kan sælge og købe brugt elektronik – og alt muligt andet. Det er næsten altid muligt at sælge sit gamle udstyr, hvis blot prisen er rigtig. Og er det ikke bedre at få lidt for din gamle, slidte telefon, end det er bare at smide den ud? Det samme gælder, når du skal købe nyt udstyr – mange vælger at sælge deres næsten-nye smarttelefoner, computere eller måske kameraer, fordi der er kommet en nyere version, eller måske fordi de har ombestemt sig og hellere vil have et andet mærke. Uanset hvad er det i hvert fald muligt at finde brugt elektronik, som absolut ikke fejler noget, og som er meget billigere end i butikkerne.

Gå til en forhandler

Ligeså vel som der findes brugtbilsforhandlere, så findes der også forhandlere med brugt elektronik. Hvis du ikke selv gider bøvle med at sælge over internettet, kan du medbringe din gamle telefon til en forhandler og få et forslag på en pris for den. Du vil højst sandsynligt tjene mindre, end hvis du selv sælger den, men du sparer til gengæld tid og slipper for besværet. Du kan også købe brugt gennem forhandlere, og derved få to års reklamationsret, som var telefonen ny. Når du har fundet din nye telefon, skal du huske at finde det rette abonnement til dine behov.

Share.

About Author

Leave A Reply