Hvornår er det nødvendigt at skifte tag?

0

Taget på din bolig udsættes for meget forskelligt vejr igennem dets levetid. Regn, vind, sol og sne. Hele året – år efter år. Det betyder, at taget på din bolig på et tidspunkt må udskiftes til fordel for et nyt tag. Et tæt tag er nemlig nødvendigt for din boligs sundhed.

Det skal du kigge efter

Et tag er ikke bare et tag. Forskellige tagmaterialer og tagets beliggenhed spiller en rolle i forhold til, hvornår taget skal udskiftes. Der er nogle bestemte punkter, som du kan holde øje med, for at vurdere, om dit tag har brug for en udskiftning:

  • Løse eller knækkede teglsten
  • Revnet tagpap
  • Afskallede plader
  • Mørtelunderstrygninger, der falder ud
  • Misfarvninger
  • Tagplader, der buer nedad
  • Mos

Et af de mest alvorlige tegn på et slidt tag er mos. Det skyldes, at selv et lille område med mos kan have meterlange tråde ind under taget, som medvirker til, at vand kan transporteres ind i tagkonstruktionen. Hvis taget er fyldt med mos, kan det sammenlignes med en utæt vandhane. Det vil sige, at det kan have store konsekvenser for resten af huset. Utætheder i taget kan nemlig betyde, at der kan komme råd– og svampeskader i boligen, fordi vandet får lov til at løbe ind.

Få råd og vejledning

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af de nævnte punkter, kan det være en god idé at kontakte et tagfirma for at høre nærmere. Det kan nemlig være svært at gennemskue, om taget blot trænger til en grundig afrensning, om det kan repareres eller om det bedste ville være at udskifte hele taget.

Selvom taget på din bolig ikke er ramt af mos eller løse teglsten på nuværende tidspunkt, så kan det anbefales, at du mindst to gange årligt kigger dit tag efter i sømmene – bare for at være på den sikre side.

 

Share.

About Author