Mulighederne vokser og det sætter store udfordringer og bekymringer i hovederne på de unge. Alene tanken om, hvad de gerne vil ende med at uddanne sig til, kan fylde en del og skabe usikkerhed og tvivl. Er det ene nu også bedre end det andet? Hvilke muligheder er der helt præcist, og kan man blive det, hvis man vælge denne uddannelse. Spørgsmålene er mange, og nedenfor har vi opstillet nogle gode råd til, hvad man skal gøre, inden valget skal tages om, hvad der skal ske efter folkeskolen.
Det skal du gøre inden du beslutter dig
Start med at mærk din mavefornemmelse, hvad siger den dig? Har du noget, du interesserer dig mere for end andet? Har du ambitioner og drømme i den ene retning fremfor den anden?
Er der helt tomt og har du svært ved at finde ud af, hvad du helt præcist gerne vil uddanne dig som i sidste ende, kan du i stedet starte ud med at lave et mindmap.
Mindmap
Et mindmap er en oversigt over dine tanker, drømme og ønsker. Det kan være interesser, hobbyer, noget du synes er spændende og kan være udfordrende at beskæftige dig med. Start med at skriv en sætning eller et ord i midten og lav så en ring rundt om. Herfra spreder du grene ud, hvor du putter dine tanker ned på papir.
Få hjælp udefra af venner og familie. Måske de sidder med nogle tanker, du ikke selv havde overvejet.
Et mindmap er et godt hjælperedskab til at bane vejen for noget. Det udløser kreativitet og tankestrøm, og kan i sidste ende resultere i, at man ved, hvilken vej man skal bevæge sig ned ad.
Tal med studievejleder, klasselærer og din bedste ven
Det er også en god idé at tale med nogen, som både kender dig godt privat, kender dig godt studierelateret og tale med en, som kender til de mange studiemuligheder og veje til uddannelser.
Hør din bedste ven ad, hvad han eller hun kunne forestille sig, at du arbejdede med en dag. Spørg din lærer, hvor han eller hun synes, du er stærkest i og hvilken studievej, der kunne være bedst for dig. Forhør dig også ad ved studievejlederen om de forskellige sværhedsgrader, krav, studieretninger osv., der er på de forskellige uddannelsesinstitutioner.
Mulighederne er mange
Der findes som sagt et væld af muligheder efter folkeskolen, og det er vidt forskelligt fra person til person, hvad der passer til deres personlighed og ambitioner. Nogen vælger at tage et år eller to på efterskole, for her kan man kombinere læring med hobby. Der findes mange forskellige slags efterskoler; en idrætsrelateret skole, musik, drama, kristen efterskole og mange flere.
Nogen unge vælger også at tage et ekstra år i folkeskolen, dog på et lidt højere niveau, nemlig 10. klasse. Her har man mulighed for at få det sidste med fra folkeskolens læring og undervisningsniveau og blive klædt godt på til en eventuel gymnasial studievej.
Er man ikke den typiske bogorm, og vil man gerne ud og kombinere læring med arbejde, er det også muligt at tage en erhvervsuddannelse, hvor man dels er på skole og dels er ude at arbejde. Her skal man finde en elevplads eller lærlingeplads og her er fordelen, at man får elevløn fremfor SU, som er højere.
Vil man direkte i gang med at få åbnet dørene til de mange videregående uddannelser, er gymnasiet, vejen man skal gå. Det kræver dog hårdt arbejde og koncentration, for gymnasiet ligger på et noget højere niveau end de andre studieretninger som efterskole og 10. klasse.
