Få mere ud af hverdagen med smarte apps

0

Der findes et utal af forskellige apps til smartphones, og det kan være svært at finde rundt i dem alle. Dog findes der mange apps, der kan gøre din hverdag lidt lettere, så det kan godt betale sig at søge lidt rundt efter dem. Læs med her og bliv inspireret til, hvilke apps du bør hente til din smartphone.

Hold styr på økonomien

Det kan være en smule uoverskueligt at holde styr på privatøkonomien i hverdagen – heldigvis findes der forskellige apps, der kan hjælpe med det. De fleste banker har en app til deres netbank, og derudover findes der budgetapps, der hjælper dig med at holder styr på, hvor mange penge du bruger fra dag til dag, uge til uge.

Få hjælp til at huske dine adgangskoder

Det kan være svært at huske alle adgangskoder til e-mail konti, sociale medier, arbejdslogin og meget andet. Her kan en sikker og krypteret app hjælpe dig med at huske alle dine koder, så du blot skal huske den ene kode, du skal bruge for at logge ind i appen.

Gem noter, filer og idéer ét sted

Hvis du får en idé på farten, hvis du skriver indkøbsseddel i bussen, hvis du noterer ned, hvad du skal huske at få gjort denne uge, mens du sidder i sofaen, så bør du hente en app, der gemmer noter og filer for dig. Du kan skrive ting ned på mobilen, og senere få adgang til dem på dine andre enheder. Dette er også smart, hvis du er ude at rejse, og gerne vil notere noget ned til senere brug. Huske dog at tjekke, om du har fri adgang til databrug i udlandet.

Hold styr på motion og sundhed

Skridttællere, kalorietællere, sunde opskrifter, menstruationscyklus … Hvis du gerne vil leve en sundere hverdag, findes der mange apps, der kan hjælpe dig at holde styr på, eksempelvis hvor meget du får motioneret, hvad du har spist og hvornår din næste menstruation kommer.

Share.

About Author